Anders Høj ringede fredag og spurgte til om jeg ville tage træner gerningen for holdet på udebane med FC Midtfyn. Jeg sagde mange tak for troen på mine evner, men måtte meddele at jeg ikke mente at være i stand til at kunne give tilstrækkelig Peptalk, men som erstatning ville jeg da gerne køre. Anders fik så i stedet fat i Magnus.

TFBérne var tændte ? om det var oven på sidste uges overlegne sejr ved jeg ikke. Allerede ved opvarmning var der højlydte tilkendegivelser af at ?RÅB SÅ MAN KAN HØRE AT I ER FRI OG VIL HAVE BOLDEN? og det gik opvarmningen så med (at råbe), og dels ved korte afleveringer, første gangs afleveringer osv. en halv times tid. Så var det tid til lidt væske, så stemmen kunne komme igen.

Kampen kom i gang og den var jævnbyrdig i første halvleg. Dog fornemmede vi få forældre at det ikke kunne gå galt. Det kørte bare, ikke for mange driblinger, men gode korte afleveringer, der sad hvor de skulle, derfor kom vores spillere kun til at bevæge sig halvt så meget som hjemmeholdet fra FC Midtyn. Jeg kan ikke huske tidsintervallerne, men vi kom foran 1-0 og efter ca. 10 minutter fik hjemmeholdet udlignet, hvilket var pause resultatet.

Lige før pausen og efter pausen, var det dejligt at se at holdet bevarede tempoet og fortsatte i samme stil. Efter ca. 10 minutter i anden halvleg kom vi foran 2-1 og vi kunne høre alle spillerne på hele anlægget (rigtige UR-brøl JAAA!!!!) og lidt efter 3-1 (igen UR-Brøl), det er åbenbart noget der motivere os selv og demotivere modstanderen (sådan har det jo aldrig været for vores egne når de har været bagud - - - eller hva?). Tåsinge styrede kampen og havde 70% af spillet og modsat Barcelona, så blev der bare forsøgt at få udnyttet hver chance, hvilket giver mål. Slutresultat FC Fyn 1 Tåsinge 6 SUPER.

Målscorerne i blandet rækkefølge: naturligvis manden der aldrig betræder egen banehalvdel Jakob Valentin 3 stk, Jens Ladekjær 1 stk., Emil Carstens 1 stk. og Jakob Glad 1.

Det var jo et par gode timer ? mere af det.