taasinge
 
Info fra TFB
Info savnes!
Skriv nyheder til siden her!
 
Info fra TFB
Fotos søges!
Er du en kanon- fotograf?
 
Info fra TFB
Pas på dine ting!
Husk at tømme dine egne lommer når du træner.

U16 P FC Midtfyn - TFB 2-3

Seniornyheder fra Tåsinge fB
30. august 2011 - 07:51 af: Frank Hemmingsen

Endelig er efterårs- sæsonen skudt i gang, også for vores talentfulde U16 piger.

Vi lagde i weekenden ud med en udebanesejr over FC Midtfyn.
På trods af at vi kun lige kunne skaffe 9 piger til denne kamp, viste alle god gejst og fin moral.
FC Midtfyn lagde bedst ud med flere farlige angreb, som Emily, Stine og Charlotte i forsvaret
dygtigt lukkede ned for. Samtidig begyndte Tåsinge at komme mere ind i kampen, og da Nadia
genialt ser at FC Midtfyn’s forsvar ligger på linje dribler hun igennem og kommer alene fri foran
mål og scorer sikkert til. 0-1.
Efter meget spil på midten af banen og nogle enkelte nærgående forsøg i begge ender, fejler vores
forsvar i højre side, og Ruth i målet har ikke en chance mod det hårdt placerede skud til 1-1. Sidst i
halvlegen svigter koncentrationen ved et målspark, som bliver opfanget af en FC Midtfyn angriber
og lynhurtigt omsat til mål. 2-1.
I halvlegen byttede vi lidt om på opstillingen så Emily kom op på midtbanen og Thea rykkede ned
som bagerste. Dette resulterede i lidt mere tyngde fremad banen, og samtidig lukkede Thea, Stine
og Charlotte angriberne totalt ned, som i anden halvleg kun var farlige på langskud, som Ruth
ikke havde problemer med at tage. Tåsinge blev mere dominerende og Juliane leverede en heroisk
indsats i angrebet og lagde ene pige pres på modstanderens forsvar. Efter flere gode forsøg lykkedes
det igen Nadia at slippe fri og score til 2-2.
I slutfasen fik Juliane meget at løbe efter og med få minutter igen hamrede Juliane bolden ind i
netmaskerne til en Tåsinge sejr på 2-3.

En lige kamp med den rigtige vinder.

Kampens spiller: Nadia.

Trup:
Ruth
Thea
Stine
Charlotte
Emily
Nadia
Mie
Katrine
Juliane

Frank Hemmingsen