I henhold til persondataloven er det ikke tilladt at gøre personlige oplysninger tilgængelige på hjemmesider uden at have den involverede persons samtygge hertil. Til personlige oplysninger hører også billeder af portrætlignende karakter. Da vi har et ønske om at gøre klubbens hjemmeside til et interessant og levende medie for vores medlemmer, har vi planer om at oprette mini-profiler på de hold/spillere der måtte ønske det. Et eksempel på en sådan miniprofil ses her:
| Nr. 9 | Emil Toft |
 | Position: Forsvar / Allround Favoritklub: Inter Favoritspiller: Julio Baptista |
I følge ovennævnte lov skal vi have skriftligt tilladelse fra forældrene til børn under 15 år før vi kan og vil oploade portrætbilleder. Hvis du som forældre ikke kan tillade dette på dit barns vegne, behøver du ikke fortage dig noget. Skulle du til gengæld ikke have noget imod det, bedes du kopiere, udfylde og sende nedenstående tekst i en mail til: toft.vindeby@mail.tele.dk
Jeg, (--- dit navn ---) giver hermed tilladelse til at Tåsinge forenede Boldklubber på deres hjemmeside viser portrætlignende fotos og simple profiloplysninger om mit barn (--- spillerens navn ---)
I forholdet til gruppe/hold-billeder er persondataloven knap så klar. Reglen er at billeder som viser generelle situationer eller daglige aktiviteter ikke kræver de involverede personers godkendelse før de gøres tilgængelige. Vi har valgt at opfatte holdfotos som en integreret del af boldklubbens almindelige aktiviteter og viser derfor disse uden forudgående tilladelse. Skulle du, mod forventning, være uenig i den beslutning så kontakter du os naturligvis på ovenstående mailadresse.