taasinge
 
Info fra TFB
Info savnes!
Skriv nyheder til siden her!
 
Info fra TFB
Fotos søges!
Er du en kanon- fotograf?
 
Info fra TFB
Pas på dine ting!
Husk at tømme dine egne lommer når du træner.

Ny seniortræner til TFB

Seniornyheder fra Tåsinge fB
11. november 2010 - 07:59 af: Thomsen

Klubbens slagskib skal efter indeværende sæson have ny træner, da undertegnede stopper efter 2 år på posten. Det har været lærerigt og utrolig hårdt med alle disse nederlag og jeg er, mere end nogen anden, ked af at efterlade holdet i serie 2 efter at have to nedrykninger på samvittigheden indenfor samme år.

Bortset fra den første halve sæson har det sportslige niveau været dalende og tabet af store profiler har ikke overraskende sendt os ud af Fynsserien. Håbet var at etablere sig i serie 1, men træningsindsatsen har, fra flere spillere, været mangelfuld og de mange afbud til de vigtige kampe har været afgørende for at vi skuffende må rykke endnu en tand ned.



Det har dog ikke haft betydning for den nye træners valg af klub at holdet nu befinder sig i serie 2 og jeg kan med stolthed præsentere Michael "Malala" Sørensen som ny træner.
Michael har efter 2 turbolente år i Tved valgt at vende hjem til trygheden på Tåsinge og kan forhåbentlig fortsætte det fantastiske arbejde han forlod i efteråret 2008. Det er med Michael og Tåsinge forenede Boldklubber, som et livslangt venskab, hvor man mødes engang i mellem. Og straks man mødes går snakken lystigt igen som om man aldrig havde været væk. Der venter Michael en lidt anden udfordring end sidst han tiltrådte som cheftræner, hvor klubben var på vej frem. Nu skal nedturen standses og sammen med Thomas Ellegaard, Martin Haladyn og Brian Sjølander skal Michael forsøge at genskabe glæden og sammenholdet ved at spille fodbold i Tåsinge forenede Boldklubber.


Første træning under Michael "Malala" Sørensen bliver lørdag den 22. januar, hvor nye som gamle spillere naturligvis er velkommen. Tidspunktet kendes endnu ikke, men en formodning kunne være kl. 10:00, da Hr. Sørensen jo holder meget af at komme i gang fra morgenstunden.

Pbv.

Jesper Thomsen