taasinge
 
Info fra TFB
Info savnes!
Skriv nyheder til siden her!
 
Info fra TFB
Fotos søges!
Er du en kanon- fotograf?
 
Info fra TFB
Pas på dine ting!
Husk at tømme dine egne lommer når du træner.

Årets Spillere

Seniornyheder fra Tåsinge fB
1. august 2011 - 08:38 af: Thomsen

Der er nu vendt op og ned på spilleterminen og udnævnelsen af årets spiller 2011 gælder for præstationerne i efteråret 2010 samt foråret 2011.

Årets spiller på 1. holdet 2011:

Valget er faldet på forårets topscorer Mathias Steen Hansen, som med 15 mål i bare 10 kampe var en stor medvirkende kraft i forårets succes. Mathias har nu spillet på Tåsinge et år og selvom skader har hindret Mathias i at spille en del kampe, så er det da blevet til 21 kampe og 17 mål i perioden. Mathias er dog ikke bare en målscorer, men også en fantastisk pressspiller. Ene mand kan han stresse et hvert forsvar til at lave kostbare fejl. Mathias lurer som en doven løve, som pludselig udser sit bytte i flokken og jagter dette i form af den lille runde  indtil han selv eller en holdkammerat kan erobre bolden. Du kan altid regne med en 100% indsats fra Mathias og selvom ikke alt lykkedes, så har han en evne til ikke at lade sig påvirke af det negative. I medgang er han en giftig herre for ethvert forsvar og med sin imponerende speed kan han sætte sig selv eller sine holdkamerater i scene. Udenfor banen en stille fyr som er vellidt blandt holdkammeraterne og som altid har sin far med til kamp.


Årets spiller på 2. holdet 2011

Valget er faldet på Lasse Hebsgaard, som har spillet fast på holdet og været stærkt medvirkende til at holdet fortsat spiller i serie 3. Lasse er en meget boldfast spiller som ligger lige i periferien af 1. holdet. Hans force er de korte pasninger og overblik, hvorfor han er dygtig til at spille i små områder under press. Lasse kan spille alle pladser på midtbanen, men befinder sig bedst lidt til højre, hvorfra hans glimrende indlæg gør mest gavn. Lasse er desuden holdets faste dødboldspecialist og har ofte næstsidste fod på holdets scoringer. Selv er han ikke specielt målfarlig, men en kasse i ny og næ bliver det da til. Udenfor banen er Lasse særdeles ukendt. Han er væk hurtigere end politiet tillader og når sjældent at få besked angående kommende kampe og sociale tiltag. Derfor må Lasse da også jævnligt spørge end ekstra gang om planen med ham til den kommende kamp. Sidst set på cykel i fodboldstøvler sammen med Jonas Ahler og Magnus Friis.